Mere end 24 timer før afgang:
Hvis du har behov for at ændre din booking, og der er mere end 24 timer til den planlagte bådtur, kan du kontakte os direkte for at ombooke. Bemærk, at visse ture – f.eks. længere ture eller specialarrangementer – kan have særlige regler for ombooking, hvilket vil fremgå under Regler og sikkerhed på den pågældende turs side.
Mindre end 24 timer før afgang:
Ved aflysning eller ændring senere end 24 timer før afgang, er det desværre ikke muligt at få pengene tilbage eller ombooke turen. Vores ture kræver forberedelser og planlægning, som ofte medfører udgifter, vi ikke kan refundere.
På dagen for turen:
Hvis der opstår noget akut umiddelbart før eller på dagen for turen – f.eks. sygdom – beder vi dig kontakte os hurtigst muligt. Kontaktoplysningerne finder du i din bookingbekræftelse. Du er som udgangspunkt velkommen til at overdrage din billet til en anden, hvis du ikke selv kan deltage.
Aflysning fra vores side:
Sikkerhed er vores højeste prioritet. Hvis vejret gør det uforsvarligt at gennemføre bådturen, forbeholder vi os retten til at aflyse. I sådanne tilfælde vil du naturligvis få mulighed for at ombooke eller få det fulde beløb refunderet.